Til indholdet
  • Medal of Honor Airborne
  • BioShock anmeldelse
  • Enemy Territory: Quake Wars demo


Mandag den 30. august 2010

Crysis 2 Limited Edition trailer fra EA Crytek

Vælger du at investere i den særlige "Limited Edition" udgave af EA & EA Cryteks Crysis 2, vil du kunne nyde godt af en række fordele. Electronic Arts (EA) har været så behjælpelige at producere en lille trailer, som giver dig et indblik i hvad du kan vente dig, når Crysis 2 ankommer den 25. marts 2011. Du får bl.a. adgang til fem "klasser", et "Scar weapon skin", en ganske praktisk "holographic decoy" og så vil andre spillere blive gjort opmærksom på at du har investeret lidt mere i Crysis 2 end andre dødelige. Du kan se filmen herunder.
Media requires the Flash Player plugin and a web browser with JavaScript enabled.

Assassin's Creed Brotherhood gameplay-film fra Ubisoft

Selvom GamesCom 2010 nu er veloverstået er der stadig masser af interessante spiltitler at tage fat i. Ubisofts Montreal-afdeling har i dag bidraget med en større gennemgang af gameplayet i det kommende Assassin's Creed Brotherhood og har leveret en over seks minutter lang film, hvor du kan se meget mere. Spillet udkommer den 19. november, men du skal ikke snyde dig selv for denne lille gennemgang, hvis du allerede har sat det på din efterårsliste over potentielle spilkøb.
Media requires the Flash Player plugin and a web browser with JavaScript enabled.

Far Cry 3 reference spottet hos to svenske forhandlere

Der kom i sidste uge for alvor gang i rygtebørsen angående Far Cry 3, efter PC Gamer (igen) hævdede at spillet var under fuld produktion hos Ubi Soft. Henover weekenden er spillet så dukket op i kataloget hos Game.se og Webhallen. Det er i sig selv ikke overraskende, men at spillet skulle ankomme i år, vil være lidt af et scoop. Vi tror dog ikke helt på den og Ubisoft har her til morgen heller ikke villet bidrage med en officiel udtalelse. Vi skal naturligvis nok holde med hvordan sagen udvikler sig over de næste dage. Det er næsten et år siden vi kunne bekræfte, at spillet var under udvikling.

Bulletstorm gameplay-gennemgang fra GamesCom 2010

Var du blandt de, som så Electronic Arts' GamesCom 2010 presseshow, kunne du også nyde en lille gennemgang af People Can Flys hårdkogte Bulletstorm. her kom en noget nervøs Tanya Jessen på banen og lagde stemme til en lille gameplay-gennemgang. Vi har nu fået fingrene i en mere afpudset udgave af denne film,som endnu en gang slår fast, at Bulletstorm byder på masser af heftig action. Spillet har gentagende gange formået at imponere redaktionen på Daily Rush og vi ser stort frem til den 22. februar 2011, hvor spillet landet i de danske butikker.
Media requires the Flash Player plugin and a web browser with JavaScript enabled.
Fredag den 27. august 2010

Portal 2 Co-op "teaser trailer" er nu tilgængelig for alle

Gametrailers.com har siddet på den i en lille uge og først nu kan vi andre få lov at lege med. Allerede i mandags kunne du se en drilsk Portal 2 Co-op trailer og vi skal naturligvis også have den med i samlingen af vores efterhånden mange Portal 2 film. Valve havde ellers også forsøgt sig med mere normal multiplayer i spillet, men droppede dog hurtigt den ide, da det udviklede sig til ren kaos (tak til 1UP). Portal 2 udkommer den 9. februar 2011 til både PC, Mac, PS3 og Xbox 360.
Media requires the Flash Player plugin and a web browser with JavaScript enabled.

Rygteblad tipper Brad Pitt til hovedrolle i RDR-film

Det er fredag og vi vil derfor tage en smule mere løs på tingene. Har du mod nok til at tro på ShowBizSpy, fortæller unavngivne kilder, at det er Brad Pitt som vil træde i rollen som John Marston i den endnu ikke annoncerede film-udgave af RockStar Games' Red Dead Redemption. Spillet har taget stort set alle markeder med storm til trods for, at flere af de alle skarpeste analytikere, på forhånd, bestemt ikke var optimister.
Sources say the Hollywood heartthrob is the hot favorite to play renegade outlaw John Marston in an epic cowboy shoot-em-up based on the PlayStation game.

“This is an exciting project with a great character at the center of it,” a source said.

“The idea is to make this in the style of an epic Western movie but with a few modern touches.

“Brad is perfect for the role and he is being given first refusal.”
Torsdag den 26. august 2010

Danske politkere kaster sig nu over Medal of Honor

Ganske som forudsagt i sidste uge, skulle der ikke gå mange dage før også de danske politikere med forsvarminister Gitte Lillelund Bech (V) i spidsen udtrykker deres harme overfor det kommende Medal of Honor og det faktisk at man vil kunne opleve den igangværende krig i Afghanistan fra Talibans perspektiv. Lederen af det nye krigsveteranhjem i Fredericia, Carl Bratved, mener at spillet kan være virkelighedsfordrejende, til trods for at det bidrager med at belyse begge sider af en konflikt. Også den konservative retsordfører, Tom Behnke, giver i dag sin mening til kende og mener det er uforståeligt, at Electronic Arts har sagt god for et computerspil, hvor man kan spille Taliban. Debatten er allerede i gang her på Daily Rush.
Onsdag den 25. august 2010

Portal 2 "Wheatley" gameplayer-trailer fra Valve

Valve Software har været så flinke at spytte endnu en gameplay-trailer ud fra deres meget imødesete Portal 2. Det er endnu en gang den kære "Wheatley", som bliver profileret og med Stephen Merchants fænomenale stemme og indlevningsevne, virker Wheatley helt levede. Undertegnede er næppe den eneste som tæller dagene indtil den 9. februar, hvor Portal 2 vil blive udgivet.
Media requires the Flash Player plugin and a web browser with JavaScript enabled.

Gearbox vil have en overraskelse med på PAX 2010

Penny Arcade Expo, eller PAX, har de seneste år fået mere fremtrædende rolle blandt årets spilmesser og det vil ikke komme som nogen overraskelse, at messen de kommende år for alvor træder i karakter. Flere af de store spilproducenter har allerede lovet eksklusivt guf, og når det går løs igen i næste uge (3. september), vil bl.a. Gearbox Software have en overraskelse i ærmet. Efter det kom frem, at Gearbox havde samlet Duke Nukem Forever op, kunne det være meget nærliggende at håbe på. at vi endelig får reelt nyt om det mest forsinkede spil i historien. Vi ved allerede at der vil være indtil flere gaming-overraskelser klar i næste uge. Vi dækker naturligvis PAX 2010 her på Daily Rush.
“Gearbox Software continues the now well established PAX tradition of “What’s up with Gearbox” panel! We’ll be discussing Borderlands and the DLC packs, the Brothers in Arms franchise and Aliens: Colonial Marines. There will be time during the panel for gamers to get answers on all their favorite Gearbox games. There may even be a little Claptrap surprise!”
Tirsdag den 24. august 2010

Call of Duty: Black Ops vil tillade "modding" på PC'en

Treyarch er ofte blevet beskyldt for at lave andenrangs Call of Duty-spil, men de har fat i den lange ende, når det gælder PC-udgaven af det kommende Call of Duty: Black Ops. I Modern Warfare 2 var der hverken understøttelse for dedikerede servere, og især mod-communitiet blev holdt ude. Sådan vil det ikke være med Black Ops, da Activision allerede tilbage i maj måned bekræftede, at spillet åbner op for dedikerede servere, og i dag kan vi så velfornøjet erfare, at modding også vil være en del af spillets PC-udgave.
We plan to open the game up for modding sometime post-launch. We do not know yet to what extent you will be able to mod the game. There are some purely technical issues related to engine and internal tool enhancements that do not easily fit the modtools paradigm. We have looked at it close enough to see that it is non-trivial and we will have to pick it up again post-launch. Right now we are completely focused on finishing the game.
Mandag den 23. august 2010

Endnu en stemningsfuld Mafia II trailer fra 2K Games

Det er nu på fredag det går løs med 2K Games & 2K Czechs Mafia II. At dømme efter omtalen her på Daily Rush, er der rigtig mange af vore læsere som ser frem til den fornøjelse. Vi har bragt adskillige trailers, som stort set alle har oset af god stemning og denne "Ties that bind us-trailer", som er undfanget på GamesCom 2010, er bestemt ingen undtagelse. Vi håber at kunne være klar med en anmeldelse af Mafia II allerede nu på fredag, men spillet er endnu ikke landet hos os.
Media requires the Flash Player plugin and a web browser with JavaScript enabled.

SEGA er klar med Vanquish-demo den 1. september

SEGA har netop bekræftet, at Shinji Mikami og hans Platinum Games vil være klar med en demo af Vanquish den 1. september. Demoen er allerede blevet navngivet og har fået det klingende navn, Velocity Attack. Du vil kunne forsøge dig i 2-player med prologen og en enkelt boss-fight. Du kan se mere til til Vanquish, som udkommer den 22. oktober til PS3 & Xbox 360 i vores nyhedsarkiv.
LONDON AND SAN FRANCISCO (August 23rd, 2010) – SEGA® Europe Ltd. and SEGA® of America, Inc. today announced that the demo for VANQUISH™ will be available exclusively for download from Xbox LIVE® Marketplace for the Xbox 360® video game and entertainment system from Microsoft®, and PlayStation® Store for the PlayStation®3 computer entertainment system in North America on 31st August, across Europe on 1st September and Australia on 2nd September.

The VANQUISH™ Official Demo: Velocity Attack, allows players to choose one level from the two levels of difficulty (Casual or Normal) available. Taking on the role of Sam, a United States government agent kitted out with a futuristic ARS battle suit, players are vying for ownership of the planet’s remaining energy resources against Russia on board a huge space station. On entering the third port lobby of the space station, numerous enemy robots are being brought in by dropships. Players have an arsenal of weaponry and upgrades at their disposal, as well as the ability to hijack “Walkers”, or use the suits unique Boost and AR mode to take down the robots. The demo climaxes with the formidable boss, Argus which you will need to use all your skills acquired throughout the demo to defeat.

Britterne sætter tænderne i Kane & Lynch 2: Dog Days

Square Enix havde på forhånd store forhåbninger til danske IO Interactives Kane & Lynch 2: Dog Days. Til trods for at især de første anmeldelser var ude med riven, lader det ikke til at have påvirket de britiske gamere synderligt meget. Spillet er rykket direkte ind på en førsteplads på den seneste britiske top 40 liste over de bedst sælgende spil og henviser Toy Story 3 til en andenplads. Der går desværre en lille uge, før vi har de danske tal klar, men gode salgstal er en nødvendighed, hvis IO Interactive fortsat vil have mulighed for at lave spil med samme grad af frihed som nu. Vi er klar med vores anmeldelse af Kane & Lynch 2: Dog Days indenfor de nærmeste dage.

Hackere har allerede nu fået fingrene i Halo: Reach

Microsoft har tidligere gjort deres Halo-titler tilgængelige for udvalgte anmeldere før tid, og det har de også gjort med Halo: Reach. Du kan finde spillet på Xbox 360 Marketplace til den nette sum af 99999 MS Point (lige godt 8.000 kr.). Anmeldere får en særlig "redeem code" og kan så downloade spillet. Microsoft har dog nu, overfor bl.a. Gamesindustry.biz bekræftet, at der har været et par huller i sikkerheden og hackere har fået fingrene i spillet en lille måned før den officielle udgivelse. Der er nu dukket "spoilers" op flere steder, og vil du ikke have historien afsløret, bør du derfor være lidt selektiv i den måde du læser spilnyheder på. Her på Daily Rush vil vi få adgang til spillet den 10. september og du kan læse vores anmeldelse af af Halo: Reach kort efter.

Eksklusiv Portal 2 Co-Op trailer er nu dukket op

GamesCom 2010 er nu bag os, og selvom vi fik flere glimt af Valve Softwares Portal 2, fik vi ikke helt stillet sulten. Gametrailers.com har dog haft overtalelsesevnerne i orden og fået lov at bringe en indtil videre eksklusiv trailer, som giver en lille forsmag på spillets nye multiplayer co-op del. Der er mere tale om en appetitvækker end en egentlig demonstation, men er du Portal 2-sulten, skal du også lige have den med. Vi kunne i sidste uge fortælle, at Portal 2 vil udkomme den 9. februar 2011.