Survival of the fittest?

Problemfeltet er faktisk noget mere kompliceret end de danske nyhedsmedier har magtet at formidle...




Ulvebestanden i sverige er i fremgang. Udfra feltundersøgels­er, tællinger af ulve og indberetninger af ulve-overfald på husdyr er det muligt at danne sig et relativt detaljeret indblik i ulvenes flokstruktur og antalsmæssige fordeling i forhold til geografiske områder.

På dette grundlag er det endvidere muligt at foretage teoretiske fremskrivninger af ulvebestanden.

Samtidigt er det muligt at foretage teoretiske fremskrivninger af effekterne af ulvenes predatering på øvrige dyregrupper.

På grundlag af sådant data er det muligt at beregne - med rimelig god nøjagtighed - hvor mange ulve der er plads til i et givent område.

Den procentdel af ulvene der afskydes er således beregnet i forhold til ulvebestanden og dennes geografiske fordeling.

I et frit naturmiljø vil populationskurv­erne for henholdsvis rovdyr og byttedyr oscillere temmelig kraftigt. Rovdyrsbestande­n vokser - i nogle tilfælde eksponentielt - indtil byttedyrsbestan­den er udsat for en så kraftig predatering at denne kollapser.

Ved at afskyde et vist antal rovdyr hvert år sikres fremgang i bestanden af rovdyr og i bestanden af byttedyr.

Ovenstående lyder muligvis meget koldt og beregnende, men fakta er at der næppe findes nogen i vesteuropa der vil advokere for en total tilbagevenden til tidligere tiders naturtilstand. Der findes ikke egentlig vild natur tilbage i Europa - alle områder er underlagt een eller anden form for kulturmæssig tilpasning. Derved har mennesket påtaget sig ansvaret for opretholdelse af de tilbageværende naturområder i så hensigtsmæssigt udvikling som muligt. Dette kræver enkelte gange afvejninger og beslutninger som er biologisk uanfægtelige; men meget svære at formidle til offentligheden på en hensigtsmæssig måde.


Et helt andet aspekt i forhold til ulvejagt er muligheden for at indarbejde et selektionstryk i forhold til nærhed til mennesker. De ulve der afskydes vil normalt være ulve der lever i et område hvor de er synlige for mennesker, hvorfor ulve der lever mere afsides vil have en større overlevelsesmul­ighed - og dermed en selektionsmæssi­g preference.

Omåder med ulvebestand, hvor der overhovedet ikke gøres indgreb i bestanden, oplever i højere grad tilfælde hvor ulve udvikler en unormal menneskesøgende adfærd - på det grundlag at menneskeboliger normalt er tæt knyttet til let tilgængelige fødemuligheder for en ulv.



Hvad angår risikoen for indavl er de nordiske ulvestammer under så stor grad af overvågning og genetisk kortlægning at denne risiko kan anses som meget minimal.

Nej, gravalvorligt, HVAD er - uden omsvøb, filter og hensyn - forskellen på mennesker og dyr? Sådan helt basalt set? Mennesker er da netop bare dyr i... svøb.